Vinterdage i Beijing

I Beijing er det koldt i februar; og det er ikke bare koldt – her blæser en iskold vind fra nordvest. Men solen skinner og forureningen er acceptabel, det vil sige den ligger mellem 150 og 200. Er den over 150 anbefales det godt nok at begrænse udendørs aktivitet. Men taget i betragtning at den for kun få år siden ofte lå over 500; at 150-200 heller ikke er ualmindeligt i syd og øst Europa, og at man ikke som sådan mærker noget ubehag ved at være ude, er der ingen undskyldning for ikke at komme lidt ud.

Hvad er der så at lave på kolde vinterdage i Beijing? For min del går jeg en del suppleret med både metro og taxi, som begge fungerer fint og til meget rimmelige priser. Når jeg får det koldt kan man gå lidt indenfor i en af de mange Malls eller andre steder og få varmen. I weekenden besøgte jeg Artzone 798. Det er et gammelt industri område som er omdannet til et område med både små individuelle lokale kunst gallerier, udstillinger af internationale kunstnere samt et par kunst museer. Det var en god oplevelse, selv om det var koldt og flere af gallerierne var lukket fordi vi nærmer os kinesisk nytår. En af de bedste udstillinger vi så var hos Hyundai Mortorstudio. Marketing kombineret med kunst – meget effektivt! Udstillingen handlede om global mobility udtrykt gennem forskellige kunstneres øjne og værker.

Selv om her er koldt, er det også spænende at besøge Beijings Parker. Her er ofte aktivitet i form af dans, sang, og bevægelse. Et besøg til Jingshen Parken var specielt godt. På toppen af bakken midt i Parken har man udsigt direkte over Den Forbudte By og kikker man lidt rundt ses resten af byen. I parken hørtes også sang og jeg fandt to grupper af syngene lokale som synes at mødes med et sanghæfte og synge en form for opera sammen – der midt i parken i kulden. Fascinerende.

Går man på en af de mange cafeer i byen for at hvile ud, drikke en kaffe og få varmen, ser man de mange unge smarte kinesere som er klædt helt moderigtigt og som ikke synes at bryde sig specielt om kulden. De er til gengæld alle udstyrede med mobil telefoner som taler i eller bruger til at tage uendelige antal selfies. Det er utroligt hvor stor Starbox er blevet – de ligger over alt, men Costa er her også – ligesom der er mange hyggelige uafhængige caféer.

Museer er en anden oplagt aktivitet, og mon ikke National Museet eller Statens Museum for Kunst bør besøges. Vi får se.

Til at hjælpe fordøjelsen med de mange indtryk og oplevelser, anmelder jeg mange steder på TripAdvisor og uploader enkelte gode billeder på Instra.

2 tanker om “Vinterdage i Beijing”

  1. Er der stadigvæk folk som dyrker Taichi eller gymnastik tidligt om morgen?
    Jeg har kun oplevet Beijing i sommerperioden, og for knap 25 år siden, men det var overvældende. Hvis der er grupper der mødes for at synge, må det betyde at de stadig dyrker den slags fællesskab i parkerne, ikke?
    Hvad med “food street” (ikke på papirøens manner), er der stadigvæk billige restaurant eller er det hele blevet globaliseret?

    1. Jeg har set både sang, dans og taichi i parkerne, men meget begrænset. Om det skyldes årstiden eller udvikling ved jeg ikke helt.

Skriv et svar